Hvor godt kender du Danmark?

Nyheder

Skolegang og uddannelse er meget vigtigt i Danmark, alle danskere skal modtage en eller anden form for undervisning.

I denne artikel vil jeg se på vigtigste ting man skal huske om skole og uddannelse i Danmark.

Alle børn i Danmark skal gå mindst 10 år i skole. De fleste børn går i folkeskolen, som vare 10 år og er gratis for alle danskere.

Normalt i danske folkeskoler, er eleverne inddelt i forskellig klasser, med enten en eller flere klasselærere tildelt til hver klasse. Nogle gange skifter man lærer undervejs i skoletiden, men ofte har man den samme klasse lærer tilknyttet hele skolegangen. Det er klasselæreren som står for kontakten mellem skolen og forældrene.

Man bestemmer selv efter 9. Klasse om val vil tage 10. Klasse eller om man vil videre i uddannelsessystemet.

I Danmark er det populært at hvis man vil tage 10. Klasse, så tager man den på en efterskole.

På efterskoler bliver der ofte undervist i almindelige fag som dansk, engelsk, matematik og idræt. Men derudover bliver der også undervist i en række valgfrie fag, som ofte er mere kreative eller praktiske i natur. Fagene variere fra skole til skole, og man kan ofte finde efterskoler som er specialiseret i en speciel faggren.

I folkeskolen bliver der ofte undervist i dansk historie og andre samfundsfag, samt matematik og sprog. Ofte er de sprog der bliver undervist i engelsk og tysk. Det er undervisningsministeriet som beslutter hvilke mål der skal opnås med de enkelte fag. Derudover er det den enkelte lærer som beslutter hvordan undervisningsforløbet skal se ud.

I Danmark bliver karaktererne opdelt efter det der kaldes 7-trins-skalaen. Med andre ord så er er 7 forskellige karakterer som man kan modtage. Den bedste karakter man kan få er 12, mens den laveste karakter er -3, man skal minds have…. For at bestå. Denne karakter skala bliver brugt hele vejen igennem uddannelsessystemet, lige fra folkeskolen til universitetet.

Mindst en gang om året bliver forældrene indkaldt til en samtale med barnets lærere, disse møder hedder skole-hjem-samtaler. I den mindre klasser er eleverne ikke med, men ofte når børnene kommer i de større så bliver de inviteret med til møderne. På disse møder bliver der talt om hvordan barnet klare sig i skolen, både i de forskellige fag, men også hvordan det går sammen med de andre elever.

En anden form for møder der bliver holdt på enhver skole er klassemøder, eller forældremøder, disse møder holdes mindst en gang om året. På møderne fortæller klasselæreren om hvordan det går internt i klassen mellem de forskellige elever. Det er også på disse møder at man diskutere forskellige regler som skal gælde i klassen.

Er du klar til statsborgerskabsprøven? Dette online træningsprogram hjælper dig med at bestå det.

Er du klar til statsborgerskabsprøven? Dette online træningsprogram hjælper dig med at bestå det.

 

Meningen med statsborgerskabsprøven er at prøvedeltagerne skal kunne bevise at de har kendskab til Danmark og forskellige ting som har med Danmark at gøre.

Værnepligt i Danmark

I Danmark har alle mænd pligt til at beskytte landet hvis det skulle være nødvendigt, i Danmark hedder denne pligt værnepligt. Når danske mænd fylder 18 år så bliver de indkaldt til ”Forsvarets Dag”. Selvom der ikke er værnepligt for kvinder i Danmark, så kan de sagtens melde sig til værnepligt. Hvis der ikke er nok frivillige til værnepligt så skal Alle egnede mænd trækker et lodnummer, hvilket betyder at med mindre man trækker et frinummer, så skal man aftjene værnepligt.

Dagplejer i Danmark

I Danmark er der mange forskellige muligheder for at få sit barn passet, alle børn har ret til en plads i et pasningstilbud. Dog er det forskelligt hvilke tilbud en kommune tilbyder. En af de muligheder kommuner tilbyder dagpleje.

En dagpleje er en pasnings mulighed som er et alternativ til vuggestuen. For det meste er det børn fra 6 mdr. til 3 år som bliver passet i dagplejer. Det gode ved en dagpleje er at det for det meste kun er 2-4 andre børn som er I den samme dagpleje. Der er visse krav som skal overholdes for at en person kan blive godkendt som dagpleje.

Regler for ægteskab i Danmark

Der er visse regler for ægteskab i Danmark. Den mest vigtige regel er at man kun må være gift med en person ad gangen, med andre ord er det ikke tilladt i Danmark at have mere end en ægtefælle. Derudover skal man normalt være fyldt 18 år før man bliver gift, dog kan man i visse tilfælde blive gift før. I Danmark kan man blive gift med en person af begge køn, med andre ord  kan homosexuelle blive gift i Danmark. Der er en lov i Danmark som siger at man ikke kan gifte sig med en anden person hvis der er mod deres vilje, med andre ord er arrangerede ægteskaber ikke tilladt i Danmark.

Højskoler i Danmark

I Danmark er der en tradition for at alle borgere skal have en mulighed for at modtage viden om samfundet. En del af denne tradition er Højskole ophold. I forhold til almindelige skoler er der på en højskole mere fokus på at man lære nye mennesker at kende, mens man udvikler sig fagligt og personligt. I forhold til almindelig skole vare højskoleophold ofte kun en uge, men de kan også tage helt op til et halvt år. Højskoletanken er inspireret af N.F.S. Grundtvig som var en dansk digter og præst.

Danmarks No. 1 træningsprogram for statsborgerskabsprøven

Er du klar til statsborgerskabsprøven? Dette online træningsprogram hjælper dig med at bestå det.

Den nye prøve

Categories: Nyheder
Comments: 1
indfodsretsprove

Statsborgerskabsprøve

Den meget omdiskuterede statsborgerskabsprøve som kom til verden under den daværende VKO regering er nu blevet genovervejet af den nye regering. Statsborgerskabsprøven er blevet ændret, så den så at sige, er blevet gjort lettere for nydanskerne at bestå, da den nu også vil tage deres nuværende liv i Danmark til efterretning. Ergo, statsborgerskabsprøven er blevet ændret, og denne artikel vil forklare, på hvilke punkter denne prøve er blevet ændret, og hvorfor den eftersigende skulle være bedre end den gamle statsborgerskabsprøve.

Den nye prøve

Før i tiden hed den gamle statsborgerskabsprøve for ”indfødsretsprøven” men det var dybest set, det samme formål. Testen er struktureret sådan, at du skal besvare en række spørgsmål, hvert spørgsmål er multiple-choice, og omhandler dansk kultur, historie og værdisæt. Den nye prøve vil dog gøre det lettere, ved at stille mere enkle spørgsmål – ergo, man skal ikke som nydanskere kende alt til Grundtvig eller den danske kongerække igennem tiden. Spørgsmålene vil derfor blive gjort mere tidssvarende, og knap så ”historisk” mindede ned til den mindste detalje. Dette giver god mening, da den gamle indfødsretsprøven var meget vanskellig for mange nydanskere.

Prøvens Pris

Det er blevet bestemt at prisen for at deltage i prøven, skal koste 693 kroner, og her har man 45 minutter til at klare 32 af de 40 spørgsmål. At prøven har en pris, er blevet kritiseret af mange, men regeringen mener at det er med til at skærpe nydanskernes lyst til at læse og forsøge at klare prøven i første hug, derved mindske den eventuelle omkostning der er, ved at skulle udarbejde en ny række af spørgsmål, hver gang.

Hjælp til at klare prøven

Man er ikke helt på bare ben når man skal tage prøven. Ministeriet for Undervisning har udarbejdet et pensum, som er frit tilgængeligt for alle som ønsker at tage prøven, så vil man bestå kan man læse dette forud definerede pensum, præcist som var det en almindelig eksamen i skolen. Emnerne vil være givet, og sideantallet også.

danske_pas_statsborgerskabsprove

At blive dansk statsborger er ikke altid lige nemt. Morten Bødskov, justitsminister, har blandt andet udtalt :”Det er noget særligt at blive dansk statsborger, og derfor skal kravene være høje, men også realistiske at leve op til.”

 Tidligere skulle en udlænding gennemføre indfødsretsprøven for at blive dansk statsborger, men denne test bliver nu erstattet af statsborgerskabsprøven. Man formoder, at den nye prøve vil gøre det nemmere at gennemføre, og grundet denne lempelse vil det altså i fremtiden blive lettere for udlændinge at opnå dansk startsborgerskab. Dette nye tiltag er der mange forskellige holdninger til alt efter hvilken politik, den enkelte person går ind for.

 Regeringen og Enhedslisten har sammen indgået denne aftale, som vil være med til at fremme integrationen i det danske samfund. Den træder i kraft d. 15/06-13, men dog vil den først næste år omkring samme tid være klar til brug. Selv udtaler Enhedslisten, at dette er et opgør med den gamle regering, som havde nogle ”helt umenneskelige regler”.

 Prøven er en multiple choice-test, og for at bestå skal man svare rigtigt på 32 spørgsmål ud af 40. Det kræver, at man har en forståelse samt viden omkring den danske kultur, Danmarks historie og generelt det danske samfund i helhed. For at forbedre sig til prøven anbefales det, at man læser pensumet, som Ministeriet for Børn og Undervisning har udarbejdet.

Gennem tiden har tidligere prøver for at opnå statsborgerskab fået meget kritik, da den almene danske borger også vil have store vanskeligheder ved at bestå testen. Nu får udlændinge også muligheden for at få dansk statsborgerskab, selvom de har et lavt uddannelsesniveau. Kravet til danskkundskaberne bliver også ændret, hvilket betyder, at ansøgerne i fremtiden skal bestå danskuddannelsernes prøve i Dansk 2 i stedet for Dansk 3. På samme måde bliver selvforsørgelseskravet også anderledes, som betyder, at ansøgerne nu skal have været selvforsørgenede i to et halvt år ud af de seneste fem år, hvilket før var hele fire år.

statsborgerskabstest

Lov om en statsborgerskabsprøve (Feb II)
Lovforslaget indebærer en bemyndigelse for justitsministeren til efter forhandling med
børne- og undervisningsministeren at etablere en statsborgerskabsprøve. Samtidig ophæves lov om en indfødsretsprøve. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fra oktober 2011.

header1.jpg

Johanne Schmidt Nielsen, ordfører i Enhedslisten, ønsker indfødsretsprøven afskaffet og mener, at spørgsmålet om »Borgen« er ren hat og briller.

– Danskhed kan ikke sættes på en formel, siger hun til Jyllands-Posten.

Den nye regering vil udskifte indfødsretsprøven med en såkaldt statsborgerskabsprøve.

Ifølge Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini er indholdet af den nye prøve endnu ikke lagt fast, men hun forsikrer, at statsborgerskabsprøven bliver anderledes.

 
Translate »