Kapitel 15
I Danmark kan man selv vælge religion, og man har ret til at dyrke sin religion, så længe man respekterer nogle grund- læggende regler. Man kan også frit vælge at skifte religion. Og man kan vælge slet ikke at have en religion.
Der findes mange forskellige overbevisninger*. Nogle tror på noget guddommeligt, og andre bygger deres livssyn på andre værdier. Uanset om man er religiøs eller ej, har man de samme rettigheder og pligter som borger i Danmark.
Den danske folkekirke
Ifølge grundloven er den danske folkekirke evangelisk-luthersk og dermed protestantisk. Og det har kirken været, siden Danmark efter reformationen i 1536 brød* med den katolske kirke og blev et prote-stantisk land. Staten understøtter* folkekirken økonomisk. Stat og kirke er altså ikke adskilt i Danmark, som de er i en række andre lande. Selv om den danske folkekirke bliver understøttet af staten, har den ingen politisk magt. Der er tradition for at trække* en tydelig grænse mellem religion og politik. De fleste danskere betragter nemlig religion som en privatsag.
De fleste borgere i Danmark (ca. 79 % i 2013) er medlem af folkekirken. Men der kommer ikke så mange mennesker til gudstjeneste om søndagen. Mange danskere bruger først og fremmest kirken i forbin- delse med dåb*, konfirmation*, bryllup og begravelse. Mange danskere går også i kirke juleaften den 24. december.
Det er frivilligt, om man vil være medlem af folkekirken. Man kan kun blive medlem ved at være døbt*. De fleste medlemmer er blevet døbt som børn. Men man kan frit melde sig ud, hvis man ønsker det. I disse år er der en stigning i antallet af personer, der melder sig ud. Og forældrene kan også vælge, at deres barn ikke skal døbes. Hvis børnene så senere ønsker at blive medlem af folkekirken, skal de først døbes.
Medlemmer af folkekirken betaler kirkeskat, der bruges til blandt andet at vedligeholde* kirkerne og kirkegårdene. Hvis man ikke er medlem, betaler man ikke kirkeskat til folkekirken. Men en del af udgifterne til kirken, blandt andet til lønnen til de ledende præster, biskopperne, betales af alle borgere gennem deres skat. Det samme gælder en del af udgifterne til at holde kirkebygninger ved lige.
Selv om man ikke er medlem af folkekirken, kan man godt blive gift i folkekirken. Det kan man, hvis den, man skal giftes med, er medlem. Alle kan blive begravet på en dansk kirkegård, også personer, der ikke er medlem af folkekirken. Men man kan kun få en kirkelig begravelse, hvis man er medlem. Hvis man ikke er medlem af folkekirken, kan man få en borgerlig begravelse. En borgerlig begravelse kan fx foregå
i kirkens kapel* eller i et medborgerhus. Ved en borgerlig begravelse skal de pårørende* selv stå for begravelsesritualet og fx arrangere taler, musik og sange.
Folkekirken har også andre opgaver: fx registrering af fødsler, navngiv- ning og dødsfald.
Andre trossamfund
En gruppe borgere kan frit danne en menighed* eller et trossamfund* i Danmark, så længe man overholder nogle grundlæggende regler. Staten kan altså ikke forbyde et sådant trossamfund.
Man kan søge om godkendelse* af menigheden eller trossamfundet. Når trossamfundet er godkendt, kan det blandt andet ansætte religiøse forkyndere, fx præster, imamer eller rabbinere. Når en menighed eller et trossamfund er godkendt, kan en præst (eller en anden religiøs leder) søge om at få en bemyndigelse* til at foretage vielser. På den måde kan tilhængere få en religiøs vielse, der samtidig er borgerligt gyldig. Godkendte menigheder og trossamfund har også ret til at opføre bygninger, der kan bruges til religionsudøvelse. De skal bare følge de regler, der gælder for byggeri.
En godkendt menighed eller et godkendt trossamfund og dets medlem- mer har også nogle økonomiske fordele. Fx har medlemmer af god- kendte menigheder og trossamfund ret til at trække deres økonomiske bidrag til trossamfundet fra i skat. Men til gengæld kræves der også mere, når en menighed eller et trossamfund skal godkendes. Fx stilles der særlige krav* til dets organisation, regnskab, ledelse, uddannelse af præster eller religiøse forkyndere, samt til medlemmers ret til frit at melde sig ud.
Der findes omkring 130 godkendte trossamfund og menigheder i Danmark (2013). De er meget forskellige i størrelse og omfatter mange forskellige religioner. Langt de fleste er kristne, men der er også fx muslimske, buddhistiske, hinduistiske og jødiske trossamfund. Mange af verdens religioner findes i Danmark, men totalt set er kun 5-6 % af den totale danske befolkning medlem af andre trossamfund end folkekirken.