Hvor godt kender du Danmark?

Sådan bliver du klar til indfødsretsprøven – del 2

Velkommen til del 2 af vores guide til at klare den danske statsborgerskabsprøve. Hvis du endnu ikke har læst del 1, kan du gøre det ved at klikke her.

I forrige artikel lagde vi fokus på distraktioner – hvorfor de bør undgås og hvad du kan gøre.

111Denne gang kiggere vi blandt andet nærmere på, hvorfor du bør belønne dig selv efter er godt stykke arbejde, hvordan du bryder større opgaver op i mindre bidder, hvorfor det sted ud vælger at terpe, har en stor betydning for resultatet og hvordan du kan komme i godt læsehumør med den rigtige type musik.

Tip #3 – giv dig selv en belønning når du har nået en milesten, eller har arbejdet godt igennem

Sådan bliver du klar til statsborgerskabsprøven Det kan være mentalt nedslidende at kæmpe sig gennem lange tekster omkring Danmark. Vi bor i et dejligt land, men det er ikke altid lige spændende at læse om hvad der skete i fortiden, hvad den ene politiker sagde til den anden, eller hvilke TV begivenheder der er blevet populære nok, til at blive nævnt i statsborgerskabsprøven.

Derfor har du selvfølgelig fortjent forkælelse, når du har været i gang i et godt stykke tid. Ved at belønne dig selv, anderkender du dit eget hårde arbejde – og så kan du ellers se frem til næste omgang forkælelse, når du når dit næste mål.

Her er nogle gode måder at belønne dig selv på:

  • Køb noget lækkert at spise, enten noget til den søde tand, eller i form af et måltid på din yndlingsrestaurant (fungerer endnu bedre hvis du tager en god ven eller partner med!)
  • Slap af på nettet og gem stopuret væk. Hvis du har været i gang hele dagen, eller er blevet færdig med at læse noget tungt materiale om Danmarks mangeårige historie, har du fortjent en lang pause. Gå på Facebook, læs nyheder på computeren, spil et vanedannende spil som du har svært ved at lægge ned igen – gør hvad du normalt gør, når du slapper af på computeren
  • Brug noget tid på at læse en god bog eller besøg en af dine gode venner

Der kunne sikkert tilføjes hundredevis af andre belønninger – pointen er, at du efter et godt stykke arbejde har fortjent en belønning. Vær ikke bange for at rose dig selv for a job well done.

Tip #4 – gør store opgaver mere overskuelige, ved at bryde dem op i mindre bidder

Ligesom de andre tips i vores guide, er dette også et eksempel på noget, som du kan bruge andre steder i dit liv.

Når vi mennesker står over for en stor opgave bliver vi tit handlingslammede, da det hele virker uoverskueligt. Som nævnt i første del af vores guide til at klare statsborgerskabsprøven, har vi det med at blive distraheret fra vores opgave, hvis den virker stor og intimiderende. I disse tilfælde går vi ofte i gang med at klare opvasken, skifte kattebakke, eller noget andet husrengøring, som ikke ligefrem er relevant eller nødvendigt at klare lige i dét øjeblik.

Ved at dele din store opgave (at læse op til statsborgerskabsprøven og gennemføre den) op i mindre bidder, bliver det hele pludselig meget mere overskueligt. Det er det samme der sker når folk ønsker at bygge et ekstra værelse til huset, eller overvejer at flytte fra den ene ende af verden til den anden.

Med mindre du er så uheldig at blive skubbet ud i det, – som desværre sker for mange flygtninge – vil tanken om at flytte væk fra alle venner og familie, for at bo i et nyt og fremmed land, være skræmmende for mange mennesker. Derfor ser vi sjældent folk flytte udenlands lige med det samme, men derimod først når alt er faldet på plads. Så snart det hele bliver delt op i små bidder, (finde den rigtige region med den rette bolig, finde en god lokal skole til den lille, sørge for at det skattemæssige og andre udgifter er udregnet og på plads) er det hele meget mere overskueligt og nemt at udføre. Hvis tricket her fungerer for så store beslutninger som at flytte udenlands, virker det uden tvivl også når det gælder statsborgerskabsprøven.

Del eventuelt dine opgaver op således:

  1. Find en samarbejdspartner som kan hjælpe dig – helst en person som har været gennem forløbet, eller en der ligesom dig gerne vil være dansk statsborger
  2. Find ud af hvad der skal undersøges for at klare prøven
  3. Del undersøgelserne op i kategorier (dansk historie, nuværende begivenheder, dansk lovgivning)
  4. Undersøg hvad du har brug for at vide, for at kunne besvare spørgsmålene i prøven
  5. Diskuter med din samarbejdspartner – hjælp hinanden med at blive klogere på prøven

En anden grund til at gøre dette, er at du undgår at blive lige så let distraheret (som vi har skrevet om her) fra dit mål, da de små opgaver er hurtigere overstået. Du får altså ikke blot et bedre overblik og mere energi til at klare opgaverne, du slipper også for at miste fokus og gå i gang med 117 andre ting, som ikke er lige så vigtige.

Tip #5 – find det perfekte sted at terpe

Det er fristende at smide sig i sofaen med en bærbar på skødet, og så ellers gå i gang med at læse op på hvad du skal bruge. Har du en jernvilje, er det endda også muligt, uden at du bliver distraheret af alt muligt andet.

Der findes dog bedre løsninger, som gavner de fleste. Steder som biblioteker, stille cafeer, skoler og lignende er alle eksempler på gode læsesteder. Ved at forlade hjemmet og sætte dig på neutral grund, vil du først og fremmest fjerne mange af distraktionerne omkring dig (dine egne bøger, dit fjernsyn og lignende), samt være mere dedikeret til at læse, da folk omkring dig i disse steder sikkert er i gang med det samme. På første- og sidstnævnte er du endda omringet af bøger, som kan hjælpe dig med bedre at forstå dét du skal bruge, for at klare statsborgerskabsprøven.

Hvis du er med i en læse-/studiegruppe, er der selvfølgelig flere som skal blive enige om stedet, men der er til gengæld også flere gode forslag til, hvor i skal bruge jeres tid sammen når det gælder læsning og forståelse af det danske samfund.

Tip #6 – sæt noget musik på som kan hjælpe dig med at fokusere

statsborgerskabs_proeven_2015Dette tip er absolut ikke for alle; men flere studier viser, at musik kan have en positiv effekt på hjernen, når det gælder om at lære nye ting.

Helt specifikt har amerikanske og japanske forskere fundet frem til, at musik fra østrigske Mozart har en bedre effekt på folks koncentrationsevne, hvis man sammenligner med anden musik, eller ingen musik overhovedet. Deltagerne i undersøgelsen blev alle bedt om at klare den velkendte ”Stroop Test”, hvor navnet på en farve bliver vist i en anden farve. Her skal deltageren så sige navnet på selve farven som ordet står i, og ikke ordet i sig selv – du får lige to eksempler:

  • ORANGE
  • BLÅ

Svaret til de to eksempler vil altså være ”Grøn og rød”, og ikke ”Orange og blå”. Dette kan hurtigt blive stressende, og er altså en god indikator for, hvor god deltageren er til at fokusere og holde hovedet koldt. Mozart gav altså et bedre resultat, end hvad deltagerne – både for de ældre deltagere, samt børnene – ellers blev udsat for. Der blev begået færre fejl og opgaven var hurtigere færdiggjort, lige så snart Mozart kørte i baggrunden.

Samme resultat blev skabt ved andre numre af klassisk musik, der ser ud til at løbe med førstepladsen, når det gælder koncentration om at bevare koncentrationen.

Du er selvfølgelig ikke tvunget til at lytte til klassisk musik, hvis du enten ikke bryder dig om genren, eller føler at du ikke bliver mere koncentreret af at lytte til det. Musik er noget af det mest subjektive der findes – de bands og den genre du holder mest af, er næppe noget din nabo har kært, og omvendt. Har du derfor en bestemt type musik som hjælper dig med at slappe af og fokusere, skal du selvfølgelig bruge dette når du læser.

Tippet fungerer også i grupper – så længe I altså læser individuelt, og så ellers diskuterer hvad I har lært efterfølgende. Det er i hvert fald en god idé lide at fortælle sidemanden, at musikken er til for din koncentration, og ikke fordi du gerne vil have ro og fred.

Andre tips til at klare indfødsretsprøven

Dette var slutningen på del 2 af vores guide til at bestå den danske indfødsretsprøve.

For at læse flere tips, kan du enten gå tilbage til del 1 – ved at klikke her – eller gå videre til del 3, hvor vi kommer med de sidste tips i vores serie.

 
Translate »