Kapitel 10
Uddannelse er meget vigtig, da de fleste job på det danske arbejdsmarked kræver, at man har en uddannelse. Det danske samfund kaldes ofte et videnssamfund. Det betyder, at stadig flere mennesker har et arbejde, hvor viden er den vigtigste ressource*. Derfor spiller uddannelse en helt afgørende* rolle for unge og voksne. Uddannelse er som regel gratis i Danmark.
Ungdomsuddannelser
Efter folkeskolen vælger langt de fleste unge – ca. 92 % af en årgang* – at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Der er to forskellige former for ungdomsuddannelser: De gymnasiale uddannelser og erhvervs- uddannelserne.
De gymnasiale uddannelser
De gymnasiale uddannelser forbereder især de unge til videregående uddannelser, og uddannelserne foregår normalt på gymnasier og erhvervsskoler. På de offentlige gymnasier er undervisningen gratis. Der er fire forskellige gymnasiale uddannelser:
- Uddannelsen til studentereksamen, det almene gymnasium (stx)
- Uddannelsen til højere handelseksamen (hhx)
- Uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx)
Uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) Stx-, hhx- og htx-uddannelserne varer tre år. Her kan unge, der har afsluttet grundskolen med 9.-klasseprøven, blive optaget*. Hf-uddannelsen varer to år. Her kan unge, der har afsluttet grund- skolens 10. klasse, blive optaget. Alle fire gymnasiale uddannelser afsluttes med en eksamen, som giver adgang* til en videregående uddannelse. På det almene gymnasium (stx) arbejdes der i høj grad videre med de fag, som de unge har haft i folkeskolen: fx sprog, historie, matematik, samfundsfag, fysik/kemi og biologi. Uddannelsen afsluttes med en studentereksamen. På hf (højere forberedelseseksamen) har man stort set de samme fag som i det almene gymnasium. Hf-uddannelsen er særligt rettet mod personer, der har afsluttet 10. klasse eller har været ude af skolen i nogle år. Gennemsnitsalderen er derfor som regel højere på hf end i gymna- siet. Uddannelsen afsluttes med en hf-eksamen.
På hhx (højere handelseksamen) er der undervisning i fag, der har med handel at gøre, fx økonomi, afsætning* og international økonomi. Men der er også undervisning i fx sprog, matematik og samfundsfag. Undervisningen foregår normalt på en erhvervsskole (handelsgymna- sium). Uddannelsen afsluttes med en højere handelseksamen.
På htx (højere teknisk eksamen) er der undervisning i naturviden- skabelige og teknologiske fag. Men der er også undervisning i fx sprog og matematik. Undervisningen foregår normalt på en erhvervsskole (teknisk gymnasium). Uddannelsen afsluttes med en højere teknisk eksamen.
Tilgangen af elever/kursister på de fire gymnasiale uddannelser:
Stx (studentereksamen) ca. 58 % Hf (højere forberedelseseksamen) ca. 17 % Hhx (højere handelseksamen) ca. 17 % Htx (højere teknisk eksamen) ca. 9 % (2012)
De fleste unge, der tager en gymnasial uddannelse, fortsætter på en anden uddannelse bagefter, fx på universiteter, professionshøjskoler* eller handelshøjskoler.
Erhvervsuddannelserne
Efter folkeskolen kan man også vælge en erhvervsuddannelse. De mange erhvervsuddannelser er alle rettet mod forskellige erhverv af teknisk eller praktisk art. Det kan fx være inden for områder som tek- nik, byggeri, jordbrug, gartneri eller handel og service. Inden for disse områder kan man tage uddannelser, som fører til job som fx elektriker, kok, smed, butiksassistent, murer eller frisør. Undervisningen foregår på en erhvervsskole.
På en erhvervsuddannelse kombinerer man teoretisk undervisning på en erhvervsskole med et praktikophold på en arbejdsplads. En erhvervs- uddannelse kan tage mellem 11⁄2 og 53⁄4 år, alt efter hvilken uddannelse man vælger. Når man kommer i praktik, får man elevløn.
I eux-forløb kan man supplere en række erhvervsuddannelser med generel studiekompetence, så man både får en praktisk uddannelse med direkte adgang til job (fx som murer) og en studieforberedende eksamen (eux) med mulighed for at starte på en videregående uddannelse. Eux-forløb er længere end andre erhvervsuddannelsesforløb.
De videregående uddannelser
De fleste unge, der har taget en gymnasial uddannelse, fortsætter på en videregående uddannelse. Det samme gør en del unge fra erhvervs- uddannelserne. De fleste videregående uddannelser er gratis for borgere i Danmark og EU. De enkelte uddannelser har særlige adgangskrav. Det kan fx være krav* om, at man har haft bestemte fag på sin gymna- siale uddannelse, eller at man har et bestemt karaktergennemsnit. De videregående uddannelser kan tages på erhvervsakademier, på professionshøjskoler, videregående kunstneriske uddannelses- institutioner og på universiteter.
Erhvervsakademier
På erhvervsakademier kan man tage en kort videregående uddannelser, som betyder, at man kan få et bestemt job, når man er færdig med uddannelsen. Det kan fx være job som laborant, maskinmester, tand- plejer eller el-installatør. Undervisningen er kombineret med praktik. Uddannelserne tager normalt 2 år. Man får løn under uddannelsen.
Professionshøjskoler (University colleges)
På professionshøjskoler kan man tage en mellemlang videregående uddannelse. Her uddannes man som professionsbachelor*. Uddannelserne betyder ofte, at man kan få et bestemt job, når man er færdig. Det kan fx være job som folkeskolelærer, jordemoder, sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog, fysioterapeut, journalist eller finansøkonom. Uddannelserne tager normalt 3-4 år. Der indgår normalt et halvt års praktik i disse uddannelser.
Universiteter
På universiteter eller andre højere læreanstalter kan man tage en lang videregående uddannelse. En lang videregående uddannelse kan være inden for sundhedsvidenskab (fx medicin), samfundsvidenskab (fx jura eller økonomi), humaniora (fx sprog eller historie), naturvidenskab
(fx biologi, fysik eller kemi), kunst (fx musik eller design) eller teknisk videnskab (fx ingeniørvidenskab). De fleste lange videregående uddannelser er delt op i en treårig bache- loruddannelse, der følges op af en toårig kandidatuddannelse. Der er otte universiteter i Danmark. Der er universiteter både på Sjælland og Fyn og i Jylland.
Staten kan give økonomisk støtte, hvis man studerer på en uddannelse, der er godkendt*. Denne støtte kaldes i daglig tale SU, som er en forkor- telse for Statens Uddannelsesstøtte. Man skal være fyldt 18 år for at få SU. Desuden skal den uddannelse, man tager, være SU-berettiget. Man kan både få SU, når man tager en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse, og når man tager en videregående uddannelse.
Der er forskellige regler for, hvor meget man kan få i støtte. Unge mellem 18 og 20 år kan få SU, men alle får ikke det samme. Det kommer an på, hvor meget deres forældre tjener, og om de bor ude eller hjemme. Hvis man ikke er dansk statsborger, kan man søge SU-styrelsen om at få samme økonomiske støtte som danske statsborgere.
Voksen- og efteruddannelse
Der er en lang tradition for efteruddannelse i Danmark. Man taler ofte om, at livslang læring (læring gennem hele livet) er vigtig. Flere og flere voksne, som allerede har et job, fortsætter med at uddanne sig, ofte fordi det giver bedre muligheder på arbejdsmarkedet.
Hvis man allerede har en uddannelse og erhvervserfaring, er der mange muligheder for at videreuddanne sig. Man kan fx tage en diplom- uddannelse, som er en uddannelse på deltid, hvis faglige niveau svarer til bachelor på universitetet. Den tager mellem 1 og 2 år, og man betaler for at gå på uddannelsen.
Man kan også tage korte AMU-kurser. AMU står for arbejdsmarkeds- uddannelser og er korte uddannelser for faglærte og ufaglærte. Der er omkring 3.200 forskellige uddannelser inden for handel, sundhed, jordbrug, metalindustri, transport m.m.
Hvis man fx har problemer med at stave, læse eller regne eller er ordblind*, kan man tage kurser på VUC (voksenuddannelsescentre). På VUC kan man også tage fag fra folkeskolen, fx engelsk, dansk, tysk eller matematik. Den gymnasiale uddannelse hf kan også tages som enkeltfag* for voksne på VUC eller på andre institutioner.