Hvor godt kender du Danmark?

Velfærdssamfundet

Kapitel 3 

Velfærdssamfundet i Danmark bygger på en slags gensidig aftale mellem borgerne og staten. På den ene side bidrager borgerne ved, at de borgere, der kan, arbejder og betaler skat. På den anden side spænder det offentlige et sikkerhedsnet ud under borgerne, som sikrer hjælp til dem, der ikke kan klare sig selv.

Det offentlige tilbyder også fx børnepasning, uddannelse og behandling
af sygdom. Princippet i det danske velfærdssamfund er med andre ord,
at alle, der kan, skal bidrage til velfærden, og at alle, der har behov for det, kan få hjælp fra det offentlige uanset deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Velfærden i mange dele af borgernes liv

I den danske form for velfærdssamfund tager det offentlige sig af mange opgaver inden for fx sundhed, uddannelse og det sociale område. Det offentlige tager altså et stort ansvar for borgernes velfærd. På den måde er det offentlige med til at sikre, at borgerne fx kan få gratis skolegang og uddannelse, lægehjælp, og hjælp, hvis de ikke kan forsørge sig selv.

Udgifterne til velfærden betales bl.a. gennem skatter. Omkring 30 pct. af den samlede indkomst i Danmark (bruttonational-produktet) bruges til at finansiere sociale opgaver.

Borgere i Danmark har lige adgang til de fleste offentlige ydelser.
Alle uanset indkomst har fx mulighed for at få gratis lægehjælp. Prisen for nogle offentlige servicetilbud er dog afhængige af indkomst, så personer med en høj indkomst betaler mere end personer med en lav indkomst. Og nogle sociale ydelser gives kun til personer uden indkomst, fx kontanthjælp, eller til personer med en lav indkomst,

fx boligstøtte, dvs. hjælp til at betale husleje, hvor ydelsen afhænger af ansøgerens indtægt. På nogle områder kan folk med særlig lav indkomst få hjælp hos kommunen til at betale en konkret udgift, fx en del af tandlægeregningen eller en del af udgiften til børnepasning i daginstitutioner.

Børn

Det offentlige sørger fx for vuggestue, børnehave og dagpleje, så
børn kan blive passet om dagen, mens deres forældre arbejder. Det er normalt ikke gratis at få et barn passet. Man skal som regel selv betale en del af udgifterne.

Forældre kan få en ’børnecheck’ (børne- og ungeydelse), hvis de har børn under 18 år. Forældre, der har særlig høj indkomst, får en mindre støtte eller slet ingen støtte, afhængig af deres indkomst.
For udlændinge kan der gælde særlige regler.

Skole

Børn har ret til at gå gratis i skole i folkeskolen. Og efter folkeskolen
har de unge mulighed for at tage en gratis ungdomsuddannelse (fx på en erhvervsskole eller et gymnasium), og senere hen kan de tage en gratis videregående uddannelse (fx på en professionshøjskole eller et universitet). Normalt har man mulighed for at få økonomisk støtte, når man studerer. Det hedder Statens Uddannelsesstøtte (SU).

SU’en er høj i Danmark sammenlignet med, hvad man kan få som støtte til uddannelse i mange andre lande.

Økonomisk hjælp, hvis man ikke arbejder

For borgere, som ikke kan finde arbejde, findes der forskellige former for økonomisk hjælp. Hjælpen afhænger af, om man er forsikret mod arbejdsløshed, fx ved at være medlem af en arbejdsløshedskasse.
Det er beskrevet nærmere i kapitel 8.

Hvis man fx har et handicap eller problemer, der betyder, at man har svært ved at arbejde, er der også forskellige muligheder for at få økono- misk hjælp. Det kan fx være i en kortere periode i form af kontanthjælp. Derudover kan man få sygedagpenge, hvis man har optjent retten til det enten ved at arbejde eller som medlem af en a-kasse.

Hvis man ikke er i stand til at forsørge sig selv, fordi ens arbejdsevne er varigt nedsat, kan løsningen være fleksjob eller førtidspension.

Når man bliver ældre, har man mulighed for at få folkepension. Formålet med folkepensionen er, at ældre skal have mulighed for at klare sig selv, når de ikke arbejder mere. Man kan få folkepension, fra man er 65 år. Aldersgrænsen vil dog fremover gradvist blive hævet.

Man skal som hovedregel være dansk statsborger, have fast bopæl i Danmark og have boet i Danmark i mindst 3 år fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen for at få ret til folkepension. Der gælder særlige regler for personer, der bor i udlandet eller er EU-statsborgere eller flygtninge. De fleste indbetaler også til en pensionsordning i forbind- else med deres arbejde (arbejdsmarkedspension).

Mange mennesker har herudover frivillige pensionsordninger, som de selv betaler til, når de kan. Det kan fx være pensionsordninger, som man aftaler med sin bank eller forsikringsselskab.

Bolig

Man kan i nogle tilfælde få boligstøtte, dvs. hjælp til at betale husleje, hvis man bor til leje. Om man kan få boligstøtte, og hvor meget man kan få, afhænger bl.a. af, hvor meget man tjener, og hvor høj ens husleje er.

Der gælder særlige regler for folkepensionister. Folkepensionister med små indkomster kan normalt få en højere boligstøtte.

Sundhed

Concept of national healthcare system - DenmarkPersoner med bopæl i Danmark har ret til gratis behandling hos egen almen praktiserende læge eller speciallæger. Og alle, som er tilmeldt folkeregisteret, får et sundhedskort (”det gule kort”). Næsten alle er
i dag medlem af sikringsgruppe 1, hvor man er tilmeldt en bestemt almen praktiserende læge (egen læge) og skal have henvisning til speciallæge (undtagen øre- og øjenlæge), hvis lægehjælpen skal være gratis. Hvis man bliver syg, henvender man sig normalt først til sin egen læge, og behandlingen er gratis. Lægen kan henvise til en special- læge.

Borgere har ret til gratis behandling på et offentligt sygehus. Der
er også enkelte private sygehuse, hvor man normalt skal betale for behandlingen. Men hvis der er lang ventetid på at blive behandlet på det offentlige sygehus, kan man nogle gange blive henvist til et privat sygehus. Hvis man bliver henvist til et privat sygehus fra et offentligt sygehus, er behandlingen på det private sygehus gratis.

På nogle områder skal voksne dog selv betale en del af udgifterne. Det gælder fx udgifter til tandlæge og medicin.

Kultur

På det kulturelle område giver det offentlige støtte på mange forskellige måder. Det offentlige giver meget støtte til folkebibliotekerne. Her kan man låne bøger gratis. Bibliotekerne har også bøger på andre sprog end dansk. Man kan låne magasiner, musik, film og computerspil. Der er gratis adgang til computere og internet, man kan læse aviser, og man kan få hjælp til at finde bestemte informationer eller materialer.

På bibliotekerne ligger der også mange nyttige pjecer fra organisationer og offentlige myndigheder.

Foruden biblioteker er der mange andre former for støtte til kulturen i Danmark. Der er støtte til foreningslivet, fx inden for sport og idræt, og til kulturlivet, fx museer, teatre, festivaler og meget mere.

Transportbus

Det er gratis at køre på veje og broer i Danmark. På to broer, Øresundsbroen og Storebæltsbroen, skal man dog betale for at køre over. Det offentlige giver støtte til kollektiv transport som busser og tog.

Pengene til velfærden – hvor kommer de fra?

Der er store udgifter forbundet med et velfærdssamfund som det danske, og der er derfor behov for mange indtægter til det offentlige.

Pengene til velfærden kommer bl.a. fra den skat, borgerne betaler af deres løn. Danmark er et af de lande i verden, hvor borgerne betaler mest i skat. Men skatten er ikke lige stor for alle.
Princippet for skatten i Danmark er, at jo mere man får i løn, jo større del af sin løn skal man betale i skat.

Man er også med til at betale for det offentlige velfærdssamfund på andre måder end ved at betale skat af sin løn.
Man betaler fx moms – en særlig afgift på 25 %, på de varer, som man køber. Der er også yderligere afgifter på mange varer, fx biler, alkohol, cigaretter, batterier, engangsservice og bæreposer fra supermarkedet.


er_du_klar

 
Translate »