Kapitel 11
Det er de enkelte familiers ansvar at få livet i familien til at fungere og at give børnene trygge forhold at vokse op i. Men samfundet har en række tilbud, der er med til at skabe gode rammer* for familielivet. Man har fx ret til barselsorlov, og der er tilbud om børnepasning.
Samtidig er der nogle regler i samfundet, som beskytter børns, mænds og kvinders rettigheder. De gælder også i hjemmet.
Familielivets mange former
Den mest almindelige familieform i Danmark er kernefamilien, som består af en kvinde og en mand og deres fælles børn. Men familielivet kan også have andre former. I nogle familier har den ene eller begge parter været gift før. Deres familie kan bestå af børn fra begges tidligere ægteskaber og fælles børn fra det nuværende ægteskab. Der er også familier, hvor forældrene ikke er gift.
Herudover er der familier, hvor parterne er af samme køn, og familier, hvor børnene er adopterede fra fx Asien. Der er små familier, som består af enlige med deres børn, og der er familier, hvor man bor flere generationer sammen.
Ægteskab og parforhold
Der gælder nogle enkle regler om ægteskab i Danmark. For det første er det ikke tilladt at være gift med mere end én person ad gangen. Når man bliver gift, skriver man derfor under på, at man ikke er gift i forvejen. For det andet kan man selv vælge, om man vil gifte sig med en person af sit eget køn eller en person af det modsatte køn. For det tredje må man ikke tvinge* en person til at gifte sig mod personens vilje. Begge parter skal ønske ægteskabet. For det fjerde skal man normalt være fyldt 18 år.
Selv om man kan blive gift, fra man er 18 år, gifter de fleste sig først, når de er færdige med deres uddannelse eller har fået børn.
Man kan blive gift på rådhuset, i den danske folkekirke eller i et tros- samfund* som fx den katolske kirke eller buddhistiske trossamfund, som har præster eller andre religiøse ledere, der har lov til at vie par.
Når man er gift, skal man som udgangspunkt sørge for hinanden øko- nomisk. Det betyder fx, at man ikke kan få visse former for økonomisk hjælp fra kommunen, hvis ens ægtefælle har en indtægt eller formue* af en vis størrelse. Det samme gælder for par, der lever sammen uden at være gift, og hvor begge er fyldt 25 år.
Når et ægtepar får børn, får forældrene normalt fælles forældremyndig- hed* over børnene. Fælles forældremyndighed betyder, at forældrene skal tage vigtige beslutninger om barnet i fællesskab. Det kan fx være, hvad barnet skal hedde, barnets opdragelse, hvilken religion det skal have, eller hvor det skal passes, hvis forældrene arbejder.
Mange par vælger at bo sammen – og eventuelt få børn – uden at være gift. Hvis de får børn, har de bl.a. fælles forældremyndighed, hvis de i forbindelse med barnets fødsel afgiver en erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.
Skilsmisse
Hvis man ikke ønsker at fortsætte sit ægteskab, har man ret til at få separation. Separation er en slags prøvetid, hvor man stadig er gift, men normalt bor hver for sig. Efter 1⁄2 års separation, har man ret til skilsmisse. Er ægtefællerne enige herom, kan de dog også blive skilt med det samme (altså uden at blive separeret). Selv om der er uenighed, kan man i visse situationer også blive skilt med det samme, hvis der fx er tale om utroskab eller vold af grovere karakter. Efter en skilsmisse har begge parter ret til at gifte sig igen.
Hvis et ægtepar med børn bliver skilt, er det forældrene selv, der aftaler, hvordan de vil dele ansvaret for børnene. Hvis de ikke kan blive enige, kan de få hjælp og rådgivning i statsforvaltningen*. Kan forældrene fortsat ikke blive enige, kan statsforvaltningen træffe en afgørelse om samvær, og domstolene kan træffe afgørelse om for- ældremyndighed og barnets bopæl. Dette gælder også for forældre, der aldrig har været gift med hinanden. Mange børn, hvis forældre ikke bor sammen, bor hos forældrene på skift.
Graviditet, fødsel og barselsorlov
Gravide har ret til en række undersøgelser hos læge og jordemoder. Formålet med undersøgelserne er at sikre, at kvinden og barnet har det godt under graviditeten. Hvis der opstår problemer under graviditeten, kan man få hjælp på et sygehus eller et sundhedscenter, hvor der er tilknyttet* en jordemor. Jordemoderen kan desuden fortælle om, hvilke tilbud om fødselsforberedelse der er. Til fødselsforberedelse lærer man fx om, hvad der sker med kroppen under graviditeten, og om hvordan barnet udvikler sig. Desuden lærer man, hvordan man kan gøre fødslen lettere.
I Danmark føder de fleste på et sygehus, men man kan også føde hjem- me. Hvis man føder på et sygehus, er det almindeligt, at partneren, et familiemedlem eller en nær* ven er med til fødslen. Efter fødslen kan man få vejledning på sygehuset, fx om pleje af barnet eller om amning.
Forældre til nyfødte børn får besøg af en sundhedsplejerske i hjemmet. Sundhedsplejersken undersøger barnet, følger dets udvikling og vejleder og rådgiver forældrene, så de får den bedst mulige start med barnet. Besøgene er gratis.
Alle kvinder har ret til at holde fri fra arbejde i en periode, før og efter at de har født. De sidste 4 uger før forventet termin kaldes graviditetsorlov, mens de første 14 uger efter barnets fødsel kaldes barselsorlov. Barnets far har også ret til at få fædreorlov i en periode på 2 uger efter barnets fødsel. Nogle arbejdspladser har aftaler om, at de ansatte får
løn under orloven. Hvis man ikke kan få løn under orloven, kan man normalt få barselsdagpenge af kommunen.
I Danmark har en kvinde ret til at få en abort inden slutningen af 12. graviditetsuge. Det er kvinden, der selv bestemmer, om hun vil have en abort. Kvinden skal altså ikke have en tilladelse fra barnets far for at få en abort. I de fleste forhold vil en abort være en beslutning, som kvinden og manden tager sammen.
Hvis en kvinde ønsker en abort, skal hun kontakte sin læge eller et sygehus. Hvis kvinden er under 18 år, skal hun have tilladelse fra sine forældre. I særlige tilfælde kan hun søge om abort uden denne til- ladelse.
Pasningsmuligheder for børn
Det har været et politisk mål i Danmark siden 1960’erne at give forældre mulighed for at få deres børn passet uden for hjemmet i vuggestuer og børnehaver, fordi man ønskede at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet. I dag arbejder begge forældre normalt uden for hjemmet. Langt de fleste mindre børn går derfor i vuggestue, børnehave eller dagpleje. Fx bliver omkring 97 % af børn mellem tre og fem år passet uden for hjemmet. Fælles for alle former for pasningstilbud er, at det pædagogiske arbejde skal fremme* børns trivsel*, sundhed, udvikling og læring.
Alle børn har ret til en plads i et pasningstilbud. Det er kommunerne, der tilbyder pasning, men det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilke tilbud der er. De mest almindelige er vuggestue, børnehave og dagpleje. Man skal kontakte kommunen for at søge om at få en plads til barnet. Forældrene betaler selv en del af udgifterne. Men hvis forældre- nes indtægt er lav, er der mulighed for at søge om økonomisk tilskud fra kommunen.
Vuggestue
En vuggestue er for børn fra ca. seks måneder og op til tre år. Personalet i vuggestuer har to vigtige opgaver:
1. De skal sørge for, at alle børn er under opsyn*, ikke kommer til skade og har en tryg dag i vuggestuen.
2. De skal sørge for, at institutionen arbejder med de pædagogisk mål, som lovgivningen har beskrevet for det pædagogiske arbejde.
Målene for det pædagogiske arbejde i vuggestuen er, at børn skal lære at være sammen med hinanden og at tage hensyn. Børnene skal også støttes i at udvikle deres sprog, og det gør man fx ved at synge sange og læse bøger for dem. Pædagogerne hjælper også børnene til at udvikle deres krop fx ved at løbe, danse og hoppe. Det gør de både indenfor i vuggestuen og udenfor på fx legepladsen.
Dagpleje
Ikke alle småbørn kommer i vuggestue. Nogle kommer i dagpleje. En dagpleje er for børn fra ca. seks måneder til tre år. I en dagpleje bliver barnet passet af en dagplejer sammen med 2-4 andre børn i dagplejerens private hjem. For at blive godkendt af kommunen som dagplejer skal man overholde bestemte krav* med hensyn til mad, hygiejne, sundhed og rengøring. Det er fx ikke tilladt at ryge i dagplejehjemmet. Dagplejen har de samme mål for barnets udvikling som vuggestuen.
I mange kommuner findes der også forskellige former for privat dagpleje, hvor forældre eventuelt passer deres eget barn sammen med et eller to børn mere. Børnene er typisk* i privat dagpleje, indtil der er plads i en vuggestue eller en offentlig dagpleje.
Børnehave
En børnehave er for børn fra ca. tre år og op til seks år. I børnehaven er der også pædagogiske mål for, hvordan pædagoger skal arbejde med børnene. Pædagogerne lærer fx børnene, hvordan de kan løse uenigheder og skænderier med hinanden. Også i børnehaven læser man historier og synger sange, både for at udvikle sprog, men også for at skabe et fællesskab blandt børnene. I mange børnehaver fylder de traditionelle kristne højtider* en del, fx jul og påske. I den forbindelse pyntes institutionen, og børnene er med til at tegne og klippe pynt. I børnehaver, hvor der går børn med forskellige religiøse traditioner, er man begyndt at lære børnene om andre religiøse højtider end de kristne. Man fortæller fx om Eid* eller om kinesisk nytår. Der er mindre personale i en børnehave end i en vuggestue, fordi børnene er større og skal kunne mere selv.
SFO og fritidshjem
SFO er en forkortelse for SkoleFritidsOrdning. SFO er et sted, hvor børn i de mindste klasser i folkeskolen kan blive passet før eller efter skoletid af pædagoger. I SFO’en er der nogle fælles aktiviteter for alle børnene. Det kan fx være at spille musik og teater, at male, sy eller tegne, men det kan også være sportsaktiviteter som fx svømning, fodbold eller skøjteløb.
SFO har også åbent på skolefridage og i sommerferien.
For de større børn findes der i mange kommuner klubtilbud og andre fritidstilbud. Klubtilbud kan fx være et tilbud til de større børn, som de kan benytte sig af efter skoletid. Et af målene med klubtilbud er at lære de større børn at indgå i samarbejde og fællesskab med andre unge.
I klubben kan man mødes og spille alt fra fodbold til musik. Nogle steder er der tilbud til unge om at gå i klub om aftenen. Her ser man fx film, spiller musik eller spiller spil sammen. Klubtilbud skal give større børn og unge ideer til, hvad man kan lave i fritiden, så de selv bedre kan planlægge deres fritid.
Forældresamarbejde
Både i vuggestue, dagpleje og børnehave lægger man stor vægt på, at der er et godt samarbejde mellem forældre og pædagoger/dagplejere. Forældrene hører om, hvordan barnet har haft det i løbet af dagen, og fortæller, hvis der er sket noget særligt i familien. Der holdes også forældremøder i vuggestuer og børnehaver. Her kan man få mere at vide om, hvad der sker i institutionen.
Forældre med børn i daginstitution har ret til at oprette* en forældre- bestyrelse, hvor de i samarbejde med medarbejderne kan være med til at beslutte, hvordan der skal arbejdes i institutionen, og hvordan institutionens penge skal bruges.
Børn og unges rettigheder
Børn og unge har ligesom voksne rettigheder. Børn har generelt ofte ret til at sige deres mening om forhold, der handler om deres eget liv. Hvis deres forældre skal skilles, har børn fx ret til at give udtryk for, om de vil bo hos deres far eller mor. Der er også regler for, hvordan børn og unge skal behandles.
Nogle af de vigtigste regler er:
- Det er forbudt at slå børn.
- Børn under 13 år må normalt ikke have lønnet arbejde uden for hjemmet.
- Det er forbudt at have sex med unge under 15 år.
- Børn under 15 år kan ikke straffes.
- Unge skal være fyldt 16 år, før de må købe øl og vin.
- Unge skal være fyldt 18 år, før de må købe spiritus og cigaretter.
De fleste unge, der bor hjemme, aftaler med deres forældre, hvilke regler der skal gælde for dem i hjemmet. Det kan fx være regler om, hvornår de skal være hjemme, om de må gå til fester, og om de må overnatte uden for hjemmet. Der kan være meget forskellige holdninger til, hvilke regler der skal gælde i forskellige familier. Mange unge flytter hjemmefra, når de er 18-20 år, for at bo alene, sammen med en kæreste eller sammen med andre unge.
De unge er ifølge loven myndige, når de fylder 18 år. Det betyder bl.a., at de har stemmeret, at de kan tage kørekort, låne penge i banken, og at de har ansvar for sig selv. Når man er 18 år, kan man også begynde at få SU (Statens Uddannelsesstøtte), hvis man går på en uddannelse, hvor man har ret til at få SU.
Selv om det er forbudt at slå børn og unge eller at have seksuel omgang med børn, sker det indimellem, at et barn bliver udsat for vold eller for seksuelle overgreb. Hvis man har viden om vold eller andre overgreb mod børn og unge under 18 år, har man pligt til at kontakte kommunen og anmelde det.