Hvor godt kender du Danmark?

Forenings- og fritidsliv

Kapitel 14

I Danmark er der en lang tradition for at danne foreninger.
Her mødes mennesker om fælles interesser eller mål. Foreningerne er med til at skabe sociale fællesskaber i det dan- ske samfund. Her mødes nemlig ofte mennesker med forskellig baggrund*. Dvs., at der her kommer mennesker fra forskellige sociale lag*, med forskellige politiske holdninger og forskellig etnisk baggrund.

Foreningslivet i Danmark

I Danmark er en meget stor del af befolkningen medlem af en forening. Alle har ret til at danne en forening i Danmark. Myndighederne* skal altså ikke først godkende* en forening, som borgerne ønsker at danne. Det gælder også for folk, der ikke er danske statsborgere.

Der findes mange foreninger, organisationer og klubber i Danmark, hvor medlemmerne mødes omkring fælles interesser. Der findes fx idrætsforeninger, boligforeninger, kunstforeninger, musikforeninger, indvandrerforeninger, religiøse foreninger og foreninger for folk med en særlig hobby.

Der er også foreninger, der arbejder for at forbedre forholdene for særlige grupper, fx mennesker med handicap, forskellige patientgrup- per, ældre eller homoseksuelle. Der findes også foreninger, der arbejder for en bestemt politisk sag, fx miljø eller dyrevelfærd*. Og ud over foreninger findes der også mødesteder, klubber og kulturhuse, som ofte er knyttet til et boligområde. Her spiller folk fx kort, diskuterer, dyrker en fritidsinteresse eller lytter til foredrag.

Mange borgere er medlem af en forening, fordi de har en interesse,
de gerne vil dyrke, og fordi de gerne vil dyrke denne interesse sammen med andre mennesker. Foreninger giver altså en god mulighed for at lære andre at kende.

Idrætsforeninger

Mange børn og unge er aktive i foreninger i deres fritid. Der findes en lang række foreninger, der henvender sig til børn og unge. Fx findes der idrætsforeninger, hvor børnene kan gå til fodbold, håndbold, ridning, tennis, badminton, svømning, boksning, karate eller gymnastik. Børnene mødes ofte en eller to gange om ugen til træning. I mange klubber mødes man i weekenderne og spiller kampe mod andre hold.

Det er almindeligt, at forældrene skal betale et kontingent* til forenin- gen, for at barnet kan være medlem. Kontingentet skal være med til at dække de udgifter, som foreningen har til fx spilletrøjer eller redskaber. Mange forældre deltager også aktivt i de foreninger, deres børn går i. De kan fx være trænere, hjælpere eller hente og bringe børn til de forskellige arrangementer. Foreningerne er dels baseret på frivilligt arbejde, dels på offentlige tilskud.

De fleste idrætsforeninger har også aktiviteter for voksne. Her kan
alle borgere dyrke deres interesse for sport og idræt. Man skal normalt betale kontingent. Idrætsforeninger er meget udbredte i hele landet. Der findes idrætsforeninger for store og populære sportsgrene som fx fodbold, håndbold, badminton og gymnastik. Og der findes foreninger for mindre idrætsgrene som fx dans, ridning og sejlsport. I den enkelte kommune findes der oversigter over, hvilke idrætsforeninger der findes lokalt.

Frivilligt socialt arbejde

Man kan også være frivillig i en forening, der laver socialt arbejde.
Det er foreninger, der hjælper andre mennesker, der har brug for støtte. At være frivillig betyder, at man ikke får løn for sit arbejde.
Man laver det frivillige arbejde i fritiden – fx ved siden af sit almindelige lønarbejde eller sit studium.

Eksempler på frivilligt arbejde kan være:
• lektiecaféer, hvor man hjælper skolebørn med lektierne

  • venskabsfamilier, hvor én familie hjælper en anden familie, der har 
behov for støtte, fx i forbindelse med børnenes skolegang eller 
pasning af børnene m.m.
  • mentorordninger*, hvor man som mentor giver gode råd til fx en 
studerende, som har behov for støtte og vejledning til at klare 
uddannelsen
  • væresteder, hvor man kan hjælpe til, så fx hjemløse kan komme og 
få et måltid mad eller en kop kaffe.
  • besøgsvennetjenester, hvor ældre mennesker der er ensomme,får 
besøg af en frivillig besøgsven.
  • forskellige rådgivningsaktiviteter, fx telefonlinier for mennesker 
i krise som børnetelefonen, Livslinien, der rådgiver mennesker med selvmordstanker, og LOKKs akuttelefon for kvinder i krise på grund af voldsudsættelse.

Hvorfor bliver man frivillig?

Mange fremhæver, at det er vigtigt at gøre noget godt for andre menne- sker og at mærke, at der er brug for én. Frivilligt arbejde er også en god måde at udvide sit netværk på. Det kan være en fordel, når man søger job, at man har lavet frivilligt arbejde.

Aftenskoler

Mange borgere i Danmark går på aftenskoler, hvor man kan få under- visning i mange forskellige emner om aftenen. Man skal betale for at gå på aftenskole. Man kan fx få undervisning i sprog, matematik, geografi eller historie. Undervisningen kan også handle om børneopdragelse eller kulturelle emner. Der er også undervisning i gymnastik, mad- lavning, syning, maling, sang og meget andet. Mange aftenskoler har også særlige tilbud til folk, der kommer fra andre lande.

Det er som regel oplysningsforbund, der står for de forskellige aften- skoletilbud. Det kan fx være:

• AOF, Arbejdernes Oplysningsforbund

• LOF, Liberalt Oplysningsforbund


• FOF, Folkeligt Oplysningsforbund

Højskoler

Højskolen er en del af den danske tradition for, at alle borgere skal have mulighed for at lære og få viden om samfundet. Der er omkring 70 for- skellige højskoler i Danmark. På en højskole er der fokus på at udvikle sig fagligt og personligt og samtidig lære nye mennesker at kende.

Højskolerne tilbyder kurser i fx filosofi, religion, kunst, litteratur, sport og politik. Der er både korte og lange kurser på højskolerne. De korte kurser varer omkring en uge og ligger ofte i sommerferien. Det kan være kurser, hvor man snakker om litteratur, kunst eller musik, eller hvor man maler og tegner. De lange kurser varer som regel mellem tre og fem måneder. Ud over undervisningen er der også mange andre aktiviteter, som fx udflugter og rejser.

Man bor normalt på højskolen under sit ophold. Man skal betale for et højskoleophold, men der er forskellige muligheder for at få økonomisk støtte til opholdet.

Højskolen er bl.a. inspireret af N.F.S. Grundtvig (1783-1872), som var en dansk digter og præst. Hans ideer om skole og læring fik stor betydning for bl.a. udviklingen af højskoler i Danmark. Grundtvig så undervis- ning for alle som en måde at skabe demokrati på i samfundet.

Han mente, det var vigtigt, at børn og voksne lærte at tænke selv. De skulle ikke bare lære det, der stod i bøgerne, udenad. Undervisningen skulle gøre eleverne personligt engageret i det, de læste. De skulle lære for deres egen skyld og ikke kun for at få gode karakterer. Man går derfor heller ikke til eksamen på en højskole.

Biblioteker

Der er folkebiblioteker i alle kommuner. De er et tilbud til alle borgere. Her kan man gratis låne bøger, magasiner, musik, film og computer- spil. Hvis man vil låne noget, skal man enten bruge sit sundhedskort eller et lånerkort, man kan få på biblioteket. De fleste materialer er på dansk, men man kan også låne bøger og spil på andre sprog. Hvis ens lokale bibliotek ikke har de materialer, man har brug for, kan biblio- teket som regel bestille dem hjem fra et andet bibliotek.

Der er gratis adgang til computere og internet, man kan læse dagens aviser, og man kan få hjælp til at finde bestemte informationer eller materialer. På bibliotekerne ligger der også mange nyttige pjecer fra organisationer og offentlige myndigheder om fx sundhed eller nye skatteregler.

Mange biblioteker har lektiecaféer, hvor frivillige, fx pensionerede lærere eller studerende, kommer og hjælper børnene med at læse lektier. Bibliotekerne arrangerer udstillinger, viser film og børneteater og inviterer til foredrag.

 
Translate »