Kapitel 13
Ligebehandling og ligestilling betyder, at alle borgere uanset fx køn, etnisk oprindelse eller religion skal behandles lige. Hvis man bliver forskelsbehandlet, uden der er nogen saglig grund til det, er der tale om ulovlig forskelsbehandling.
Og det er forbudt at forskelsbehandle på grund af en række forhold som fx køn etnisk oprindelse og religion. Man kan blive straffet for at forskelsbehandle.
Arbejdsmarked og uddannelse
På det danske arbejdsmarked gælder der et forbud mod forskelsbehand- ling på arbejdsmarkedet. På det danske arbejdsmarked må man således ikke forskelsbehandle på grund af:
- køn
- race
- hudfarve
- religion eller tro
- politisk anskuelse*
- seksuel orientering
- alder
- handicap
- national, social eller etnisk baggrund*.
En arbejdsgiver må derfor ikke som udgangspunkt afvise at ansætte personer på grund af fx køn, handicap eller etnisk baggrund. I særlige tilfælde må arbejdsgiveren stille krav* til påklædningen, fx at man har noget bestemt tøj på af hensyn til hygiejne og sikkerhed på arbejdsplad- sen.
Reglerne for ligebehandling gælder også, når man er blevet ansat på en arbejdsplads. Arbejdsgiveren må fx ikke fyre en person på grund af personens etniske baggrund* eller give en person mindre i løn på grund af køn. En arbejdsgiver må heller ikke undlade at forfremme* en person på grund af fx personens køn, handicap eller alder.
Ifølge lov om ligeløn har mænd og kvinder krav på samme løn for samme arbejde. Men selv om der er meget klare regler om lige løn for det samme arbejde, er der stadig nogle kvinder, der ikke får det samme i løn som deres mandlige kolleger for samme arbejde.
Ligestilling gælder også inden for uddannelsesområdet. Alle har lige adgang til uddannelsessystemet. Hvis man ønsker at tage en bestemt uddannelse, har man ret til at søge om optagelse på det relevante* studium, uanset ens baggrund.
Også uden for arbejdsmarkedet gælder der regler om, at man ikke må blive forskelsbehandlet på grund af fx køn, race eller etnicitet.
Hvis man oplever forskelsbehandling på grund af fx køn eller etnisk oprindelse i strid med loven, kan man klage til Ligebehandlingsnævnet. Det er gratis at klage.
Det politiske liv
Det er et helt centralt princip i det danske demokrati, at borgere ikke må forhindres i at stemme til valg eller at stille op til valg på grund af fx deres køn, etniske baggrund, seksuelle orientering eller religion.
Kvinder og mænd har således samme politiske rettigheder og kan stemme og stille op til folketingsvalg og kommunalvalg på samme vilkår*. Kvinder og mænd har også samme ret til at deltage i den offentlige debat og til at være medlem af politiske partier.
Den første kvindelige minister i Danmark var Nina Bang, som blev undervisningsminister i 1924, og i 2011 fik Danmark sin første kvinde- lige statsminister, Helle Thorning-Schmidt.
Privatlivet
Ligestilling gælder også i familielivet. Mænd og kvinder, der er gift, har lige ret til at træffe beslutninger om deres eget liv. Det er fx den enkelte mand eller kvinde, der kan beslutte, om han eller hun vil skilles. Hvis et ægtepar med børn bliver skilt, er det normalt sådan, at forældrene beholder den fælles forældremyndighed*.
Fælles forældremyndighed betyder, at forældrene sammen skal sørge for barnet og være enige om vigtige beslutninger om barnet som fx barnets navn, religion og skole.
Piger og drenge i familien skal have lige muligheder for at leve det liv, de selv ønsker. De har derfor lige ret til at vælge, hvilken uddannelse de vil have, hvad de vil arbejde med, og hvem de vil giftes med.
Homoseksuelle har de samme rettigheder i familielivet som alle andre borgere. De har ret til at gifte sig i kirke og på rådhus, og de har ret til at adoptere børn på samme vilkår som heteroseksuelle.