Skole

 Kapitel 9

Der er undervisningspligt i Danmark. Alle børn skal have mindst ti års undervisning. Men forældrene kan selv vælge, om deres barn skal have undervisningen i grundskolen*, dvs. i folkeskolen eller på en fri grundskole, eller om de selv vil undervise barnet.

Folkeskolen

De fleste børn i Danmark begynder deres skolegang i folkeskolen. Folkeskolen er gratis for alle børn og varer 10 år. Børnene starter i børne- haveklassen, når de er omkring seks år gamle. Her begynder børnene at lære bogstaver og tal. Efter børnehaveklassen følger 1. – 9. klasse.

En folkeskole har som regel tre afdelinger eller trin: Indskolingen, som går fra børnehaveklassen til 3. klasse. Mellemtrinnet, som går fra 4. til 6. klasse.
Udskolingen, som går fra 7. til 9. klasse.

Efter 9. klasse kan man vælge at fortsætte i 10. klasse, inden man går videre i uddannelsessystemet, eller direkte ud på arbejdsmarkedet.
10. klasse er frivillig, men ca. halvdelen af alle elever vælger at tage den med. Nogle elever tager 10. klasse på deres egen skole, hvis den har en 10. klasse. Andre vælger at tage 10. klasse på en efterskole, hvor man bor og går i skole med andre unge.

Rammerne* for folkeskolen er fastlagt i folkeskoleloven. I den står der bl.a., hvad formålet med folkeskolen er, hvad der skal undervises i, hvor mange timer eleverne skal have, og hvordan samarbejdet med forældrene skal foregå.

Formålet med folkeskolen er, at den i samarbejde med forældrene skal give eleverne viden og færdigheder, der

• forbereder dem til at uddanne sig videre og giver dem lyst til at lære mere
• gør dem fortrolige* med dansk kultur og historie
• giver dem forståelse for andre lande og kulturer
• hjælper dem til at forstå, hvordan mennesket og naturen påvirker* 
hinanden.


Desuden har folkeskolen som formål, at hver enkelt elev udvikler sig alsidigt. Det betyder, at eleven ikke kun skal have boglig viden, men også skal udvikle sig personligt og socialt.

Folkeskolen skal også lære børnene at samarbejde. Undervisningen
er derfor ofte tilrettelagt sådan, at eleverne lærer at arbejde sammen
i grupper og at løse problemer gennem samarbejde. Der indgår* også udflugter og lejrskoler sammen med lærerne i undervisningen.
Her skal børnene lære nye måder at samarbejde og være sammen med hinanden på.

Eleverne skal også lære at tænke kritisk og selvstændigt. De skal lære at argumentere for deres meninger. Man arbejder derfor i de fleste fag med en form for undervisning, der sikrer, at eleverne kan diskutere det faglige stof, de lærer, og forstå det i forhold til deres hverdag.

Folkeskolen skal forberede eleverne til at have medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre*. Skolen skal derfor være præget* af åndsfrihed*, ligeværd* og demokrati. Det er ofte i fagene historie, dansk og samfundsfag, at eleverne undervises i dette. På de fleste skoler er der et elevråd. Et elevråd består af en elev fra hver klasse. Elevrådet er først og fremmest med til at bestemme sager, der har med elevernes egen skoledag at gøre som fx mad i kantinen. Skolen kan også spørge elevrådet, hvad det mener om større beslutninger på skolen som fx indretning af et nyt skolebibliotek. To repræsentanter fra elevrådet sidder også med i skolebestyrelsen*.

Undervisningsministeriet* har fastsat nogle fælles mål for indholdet i alle fag, og alle lærere er forpligtet til at nå disse mål. Lærerne arbejder ofte sammen i team, dvs. de arbejder sammen i grupper. Et team kan fx arbejde sammen om, hvordan undervisningen i nogle bestemte klasser skal være, eller hvordan man løser problemer i undervisningen.

Eleverne er normalt inddelt i klasser, og hver klasse har en eller flere klasselærere, som er ansvarlige for kontakt med elever, forældre, klassens andre lærere og skolens ledelse.
På nogle skoler skifter man klasselærer, når man kommer op på mel- lemtrinnet og igen i udskolingen. Eleverne har dog ofte de samme klassekammerater gennem hele deres skoletid.

Den enkelte lærer skal lave en elevplan, som er lærerens vurdering af, hvordan eleven klarer sig fagligt i et fag. Klasselæreren vurderer også, hvordan eleven klarer sig socialt, dvs., hvordan eleven fungerer sam- men med de andre elever og med lærerne. I elevplanen beskriver læreren også, hvad eleven skal have fokus på i det kommende år.

Hvis en elev har behov for særlig hjælp til fx at læse eller regne, skal folkeskolen tilbyde undervisning, der er specielt tilrettelagt i forhold til elevens behov*. Eleven kan enten få hjælp i klassen eller eventuelt i et særligt støttecenter på skolen, men eleven skal altid have de samme fag og emner og lære det samme som resten af klassen.

Hvis en elev har brug for særlig støtte i mere end 12 skoletimer om ugen, skal eleven have tilbudt specialundervisning, hvor eleven
bliver undervist sammen med andre elever, som måske har brug for
at blive undervist på en anden måde, end den der bruges i klassen. Specialundervisningen skal være tilrettelagt, sådan at eleverne kommer igennem de samme fag og emner som deres klasser.

Alle elever skal i 2., 3., 4., 6., 7. og 8. klasse testes i forskellige fag. Formålet er at teste, hvordan den enkelte elev klarer sig fagligt. Disse test kaldes de nationale test.
Der testes i

• dansk/læsning (2., 4., 6. og 8. klasse) • matematik (3. og 6. klasse)
• engelsk (7. klasse)
• fysik/kemi (8. klasse)

• biologi (8. klasse) • geografi (8. klasse)

Elever kan også tage en test i dansk som andetsprog. Testen i dansk som andetsprog er frivillig og målrettet 5. og 7. klasse, men man kan også tage testen på andre klassetrin.

Hvis man opdager, at der er nogle af eleverne, der har problemer med et eller flere fag, skal disse elever have ekstra hjælp til at blive bedre. Resultaterne af testene kan også bruges til at se, hvordan klassen og skolen klarer sig i forhold til elever og skoler i resten af landet.

Nationale test

Fra børnehaveklassen til 7. klasse får børnene ikke karakterer i folke- skolen. Men fra folkeskolens 8. klasse får eleverne karakterer i en række fag mindst to gange om året. Efter 9. klasse aflægger eleverne prøve i mange fag. Efter 10. klasse kan eleverne også aflægge prøve i mange fag. Prøverne kan være både mundtlige og skriftlige.

Eleverne får karakterer. Den karakterskala, der anvendes i Danmark, hedder 7-trins-skalaen. Den højeste karakter er 12, og den laveste karakter er -3. 7-trins-skalaen bruges overalt i det danske uddannelses- system.

Skole-hjem-samarbejde

Samarbejdet mellem skolen og hjemmet er en vigtig del af arbejdet
i folkeskolen. Målet med samarbejdet er at støtte elevens læring. Undersøgelser af læring viser, at elever lærer bedre, når de hjemme taler om, hvad de lærer i skolen, og når skolen sørger for, at forældrene ved, hvad der foregår i skolen.

Skole-hjem-samtaler

På de fleste skoler inviteres forældrene mindst én gang om året til en samtale med barnets lærere. Det hedder skole-hjem-samtaler.
I de ældste klasser er eleverne som regel med til samtalen. Til skole- hjem-samtalen snakker barnets lærer eller lærere med forældrene og evt. barnet om,

• hvordan barnet har det socialt i klassen
• hvordan barnets faglige niveau er
• elevplanen, og hvad der skal være fokus på i de næste måneder
• hvordan forældrene evt. kan hjælpe, hvis der er problemer.

En skole-hjem-samtale varer som regel omkring 15 minutter. 
På nogle skoler har man ansat en skole-hjem-vejleder, som fx kan være en lærer eller en pædagog. Skole-hjem-vejlederens opgave er at styrke* dialog og samarbejde mellem skolen og hjemmet for at styrke eleverne fagligt og socialt.

Forældremøder og klasseråd

Forældremøder i klassen holdes på de fleste skoler en til to gange om året. Lærerne fortæller om, hvordan de har planlagt skoleåret, og om, hvordan der arbejdes i klassen. På forældremøderne diskuteres også, hvilke regler forældrene ønsker skal gælde i klassen, fx omkring fødsels- dage, madpakker eller trivsel* i klassen.

 
På forældremøder kan man også vælge et klasseråd. Et klasseråd har flere opgaver. Det kan arrangere klassefester eller lejrskoler; det kan tage sig af sociale problemer i klassen, hvis der er børn, som bliver drillet; eller det kan sørge for, at fx kritik af forhold på skolen kommer videre til skolebestyrelsen.

Skolebestyrelse

På alle folkeskoler skal der være en skolebestyrelse. En skolebestyrelse består som minimum af repræsentanter for forældrene, personalet og eleverne. Forældrene udgør flertallet i skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen fastsætter blandt andet, hvordan forældresamarbejdet skal foregå. Skolebestyrelsen kan også være med til at bestemme, hvordan pengene til undervisning skal bruges, fx om der skal sættes ekstra penge af til læsning eller specialundervisning.

Der er valg til skolebestyrelsen hvert 4. år, og alle forældre til børn på skolen har ret til at stemme

De frie grundskoler og efterskolerne

Omkring 82 % af børnene af en årgang går i folkeskolen. Omkring 15 % af børnene går i de frie grundskoler (fx religiøse friskoler eller privat- skoler).

Frie grundskoler

Frie grundskoler er selvejende institutioner, som kan være fx kristne
(fx katolske) eller muslimske. Det kan også være skoler, der eksperimen- terer med utraditionelle undervisningsmetoder.
Man kan fx samle timerne i de forskellige fag sådan, at man har dansk
i en periode, tysk i en anden periode og matematik i en tredje. Særligt i de store byer sender flere og flere forældre deres børn i en fri grundskole. En del frie grundskoler er oprettet i områder, hvor der tidligere har ligget en folkeskole, som er blevet nedlagt*. Undervisningen i de frie grundskoler skal stå mål med, hvad der i almindelighed kræves i folkeskolen.

Man skal normalt betale for have sit barn på en fri grundskole. De fleste frie grundskoler får økonomisk støtte fra det offentlige.

Efterskoler

I 8., 9. eller 10. klasse kan unge vælge at gå på efterskole. En efterskole er en skole, hvor eleverne bor og får undervisning. I 8. klasse er det kun en meget lille del af en ungdomsårgang*, der vælger at gå på efterskole. I 9. klasse er det ca. 13% af en årgang, der vælger at gå på efterskole, mens det er ca. 42 %, der vælger at tage 10. klasse på en efterskole.

På efterskolerne har eleverne almindelige fag som dansk, engelsk, matematik og idræt. Og så kan de også vælge en række valgfrie fag, som fx kan være drama, musik, elektronik, IT eller madlavning. De valgfrie fag er forskellige fra skole til skole, og det er ofte kreative eller praktiske fag. Mange unge vælger at gå på efterskole for at prøve noget nyt, få nye klassekammerater og prøve at flytte hjemmefra for en periode og måske tænke over, hvilken ungdomsuddannelse de vil fortsætte på.

Det koster penge at gå på en efterskole. Der er dog mulighed for at få økonomisk støtte til et ophold under særlige omstændigheder.