At blive dansk statsborger er ikke altid lige nemt. Morten Bødskov, justitsminister, har blandt andet udtalt :”Det er noget særligt at blive dansk statsborger, og derfor skal kravene være høje, men også realistiske at leve op til.”
Tidligere skulle en udlænding gennemføre indfødsretsprøven for at blive dansk statsborger, men denne test bliver nu erstattet af statsborgerskabsprøven. Man formoder, at den nye prøve vil gøre det nemmere at gennemføre, og grundet denne lempelse vil det altså i fremtiden blive lettere for udlændinge at opnå dansk startsborgerskab. Dette nye tiltag er der mange forskellige holdninger til alt efter hvilken politik, den enkelte person går ind for.
Regeringen og Enhedslisten har sammen indgået denne aftale, som vil være med til at fremme integrationen i det danske samfund. Den træder i kraft d. 15/06-13, men dog vil den først næste år omkring samme tid være klar til brug. Selv udtaler Enhedslisten, at dette er et opgør med den gamle regering, som havde nogle ”helt umenneskelige regler”.
Prøven er en multiple choice-test, og for at bestå skal man svare rigtigt på 32 spørgsmål ud af 40. Det kræver, at man har en forståelse samt viden omkring den danske kultur, Danmarks historie og generelt det danske samfund i helhed. For at forbedre sig til prøven anbefales det, at man læser pensumet, som Ministeriet for Børn og Undervisning har udarbejdet.
Gennem tiden har tidligere prøver for at opnå statsborgerskab fået meget kritik, da den almene danske borger også vil have store vanskeligheder ved at bestå testen. Nu får udlændinge også muligheden for at få dansk statsborgerskab, selvom de har et lavt uddannelsesniveau. Kravet til danskkundskaberne bliver også ændret, hvilket betyder, at ansøgerne i fremtiden skal bestå danskuddannelsernes prøve i Dansk 2 i stedet for Dansk 3. På samme måde bliver selvforsørgelseskravet også anderledes, som betyder, at ansøgerne nu skal have været selvforsørgenede i to et halvt år ud af de seneste fem år, hvilket før var hele fire år.