Nyheder

Statsborgerskabsprøve

Den meget omdiskuterede statsborgerskabsprøve som kom til verden under den daværende VKO regering er nu blevet genovervejet af den nye regering. Statsborgerskabsprøven er blevet ændret, så den så at sige, er blevet gjort lettere for nydanskerne at bestå, da den nu også vil tage deres nuværende liv i Danmark til efterretning. Ergo, statsborgerskabsprøven er blevet ændret, og denne artikel vil forklare, på hvilke punkter denne prøve er blevet ændret, og hvorfor den eftersigende skulle være bedre end den gamle statsborgerskabsprøve.

Den nye prøve

Før i tiden hed den gamle statsborgerskabsprøve for ”indfødsretsprøven” men det var dybest set, det samme formål. Testen er struktureret sådan, at du skal besvare en række spørgsmål, hvert spørgsmål er multiple-choice, og omhandler dansk kultur, historie og værdisæt. Den nye prøve vil dog gøre det lettere, ved at stille mere enkle spørgsmål – ergo, man skal ikke som nydanskere kende alt til Grundtvig eller den danske kongerække igennem tiden. Spørgsmålene vil derfor blive gjort mere tidssvarende, og knap så ”historisk” mindede ned til den mindste detalje. Dette giver god mening, da den gamle indfødsretsprøven var meget vanskellig for mange nydanskere.

Prøvens Pris

Det er blevet bestemt at prisen for at deltage i prøven, skal koste 693 kroner, og her har man 45 minutter til at klare 32 af de 40 spørgsmål. At prøven har en pris, er blevet kritiseret af mange, men regeringen mener at det er med til at skærpe nydanskernes lyst til at læse og forsøge at klare prøven i første hug, derved mindske den eventuelle omkostning der er, ved at skulle udarbejde en ny række af spørgsmål, hver gang.

Hjælp til at klare prøven

Man er ikke helt på bare ben når man skal tage prøven. Ministeriet for Undervisning har udarbejdet et pensum, som er frit tilgængeligt for alle som ønsker at tage prøven, så vil man bestå kan man læse dette forud definerede pensum, præcist som var det en almindelig eksamen i skolen. Emnerne vil være givet, og sideantallet også.

At blive dansk statsborger er ikke altid lige nemt. Morten Bødskov, justitsminister, har blandt andet udtalt :”Det er noget særligt at blive dansk statsborger, og derfor skal kravene være høje, men også realistiske at leve op til.”

 Tidligere skulle en udlænding gennemføre indfødsretsprøven for at blive dansk statsborger, men denne test bliver nu erstattet af statsborgerskabsprøven. Man formoder, at den nye prøve vil gøre det nemmere at gennemføre, og grundet denne lempelse vil det altså i fremtiden blive lettere for udlændinge at opnå dansk startsborgerskab. Dette nye tiltag er der mange forskellige holdninger til alt efter hvilken politik, den enkelte person går ind for.

 Regeringen og Enhedslisten har sammen indgået denne aftale, som vil være med til at fremme integrationen i det danske samfund. Den træder i kraft d. 15/06-13, men dog vil den først næste år omkring samme tid være klar til brug. Selv udtaler Enhedslisten, at dette er et opgør med den gamle regering, som havde nogle ”helt umenneskelige regler”.

 Prøven er en multiple choice-test, og for at bestå skal man svare rigtigt på 32 spørgsmål ud af 40. Det kræver, at man har en forståelse samt viden omkring den danske kultur, Danmarks historie og generelt det danske samfund i helhed. For at forbedre sig til prøven anbefales det, at man læser pensumet, som Ministeriet for Børn og Undervisning har udarbejdet.

Gennem tiden har tidligere prøver for at opnå statsborgerskab fået meget kritik, da den almene danske borger også vil have store vanskeligheder ved at bestå testen. Nu får udlændinge også muligheden for at få dansk statsborgerskab, selvom de har et lavt uddannelsesniveau. Kravet til danskkundskaberne bliver også ændret, hvilket betyder, at ansøgerne i fremtiden skal bestå danskuddannelsernes prøve i Dansk 2 i stedet for Dansk 3. På samme måde bliver selvforsørgelseskravet også anderledes, som betyder, at ansøgerne nu skal have været selvforsørgenede i to et halvt år ud af de seneste fem år, hvilket før var hele fire år.

“For at opnå dansk statsborgerskab skal ansøgeren fremover have bestået Dansk 2 og en
statsborgerskabsprøve, der vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv,
som møder borgerne i et moderne samfund.”

Lov om en statsborgerskabsprøve (Feb II)
Lovforslaget indebærer en bemyndigelse for justitsministeren til efter forhandling med
børne- og undervisningsministeren at etablere en statsborgerskabsprøve. Samtidig ophæves lov om en indfødsretsprøve. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fra oktober 2011.

Johanne Schmidt Nielsen, ordfører i Enhedslisten, ønsker indfødsretsprøven afskaffet og mener, at spørgsmålet om »Borgen« er ren hat og briller.

– Danskhed kan ikke sættes på en formel, siger hun til Jyllands-Posten.

Den nye regering vil udskifte indfødsretsprøven med en såkaldt statsborgerskabsprøve.

Ifølge Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini er indholdet af den nye prøve endnu ikke lagt fast, men hun forsikrer, at statsborgerskabsprøven bliver anderledes.

Herudover bebuder regeringen et forslag, der bemyndiger “justitsministeren til efter forhandling med børne- og undervisningsministeren at etablere en statsborgerskabsprøve.” Samtidig vil regeringen afskaffe den nuværende indfødsretsprøve.